Okklusionstræning med manchet på et ben

Okklusionstræning i praksis

Okklusionstræning foregår med en oppustelig manchet, der anbringes øverst på en arm eller ben. Manchetten pustes op, så den trykker på venerne og tilbageløbet af blod dermed bremses. Derfor kaldes det også Blood Flow Restriction (BFR).

Når man gør det, tilbageholdes en del af de ”affaldsstoffer”, der stimulerer væksten af musklen efter træning. Og når man taler genoptræning, er muskelvækst meget attraktivt.

Med manchetten om benet eller armen udføres nu træning med let belastning. Det føles bare ikke let…

I min genoptræning har jeg trænet dagligt eller hver 2. dag 20-30 minutter med Okklusionsmanchet på venstre ben.

Øvelserne er udført efter den anbefalede protokol: 4 set med 30 gentagelser i første set, og 15 gentagelser i de efterfølgende 3 set.

Træningen er suppleret med gang- og balanceøvelser og selvfølgelig masser af arbejde med at øge fleksionen (bøjningen) i knæet lidt efter lidt.

12 uger efter operationen var bevægeligheden i knæet så god, at jeg kunne cykle let på kondicykel og supplere med mere traditionelle styrketrænings- og neuromuskulære øvelser hver anden dag.

Træningen med Okklusion er ikke lutter lagkage. Det føles ganske hårdt; både at lave de mange gentagelser og at restprodukterne/affaldsstofferne hober sig op i musklerne. Men RESULTATERNE motiverer: bedre muskelaktivering, færre smerter og tydelig muskelvækst

Træningen tager kun 20-30 minutter med fuld fokus og man føler virkelig, der sker noget.

Jeg bruger manchetter fra den danske firma FitCuffs. De sikrer, at trykket er det rigtige – og de er nemme at placere korrekt.

Træning med Okklusion er for dig, der ikke må belaste et led f.eks. efter en operation eller ikke kan pga. smerter. Med denne type træning kan du opbygge muskelstyrke omkring det opererede eller skadede led.

God muskelkraft og -funktion er med til at beskytte leddet og få dig hurtigere i gang igen.

Læs mere om okklusionstræning https://lift4life.dk/behandlingsredskaber/ og om Fit Cuffs https://fitcuffs.com/