Øvelserne i dag blev også præsenteret den 3/12: Bend over rows og den 6/12 Supermann på ryggen.
Der er heldigvis flere, der har postet videoer af Bend over Rows den 3. december. Og hvis du har set dem, kan du se, at der er flere forskellige måder at lave øvelsen på. Ingen af dem er forkerte og der er alligevel teoretisk forskel på, hvad øvelsen rammer. Når jeg skriver teoretisk, er det fordi jeg antager at LAAAAAANGT de fleste af dem, der følger denne blog IKKE er Bodyboulding-atleter. Og for næsten alle os andre er øvelsen en del af rekreationel styrketræning (styrketræning, der dyrkes som motion og for at blive generelt stærkere – i modsætning til, hvis en øvelse er ”ordineret” af en fysioterapeut for at få en bestemt effekt eller øvelsen er en lille del af et stramt program for en eliteatlet).
Du får alligevel et par ”hints” her:
Kroppens hældningsgrad/position: Jo mere vandret din krop er i udførelsen, jo mere bruger du den brede rygmuskel (m. lattisimus dorsi) – hvis din krop er mere opret, trækker du mere med hættemusklen (m. trapezius).
Jo mere du bøjer albuen i øvelsen, jo mere bruger du også den forreste overarmsmuskel (m. biceps brachii) og jo mere du ”slapper af i albuen”, dvs. lader den underarm være lodret, jo mere bruger du ryg/skuldermuskler.
Prøv at tage en video af din udførsel og blive klogere på, hvad DIN krop gør af sig selv: det er det, den er bedst til, så hvis du vil øve noget nyt, så prøv at gøre det på en anden måde.
OG så kan du også lige poste videoen på Løft for Livets FB/IG som en del af konkurrencen der løber indtil 24/12 23!
Supermann på ryg er en SUPER enkel øvelse, der intet udstyr kræver: du ligger på ryggen med let spredte ben og armene over hovedet – og løfter arme og ben på én gang, holder et øjeblik og sænker igen.
Den udfordrer din kropsstyrke, balance og koordination. Måske er du bare super god til den – tillykke til dig. Men er du ikke; så øv dig og hav det sjovt samtidig.
Hvis du kombinerer supermann på ryg og Bend over row, får du trænet arme, ryg og mave – og du har klaret dagens ”kom ned på gulvet og op igen” træning!
Dagens Kodeord er ” festlighederne”