Maya laver vægtløftning - på dette billeder er det træk eller snatch, som det hedder på engelsk. Vægtløftning træner præcise bevægelser, smidighed, balance og hurtighed. Selv om du ikke er smidig og hurtig, kan øvelserne gøre dig bedre på disse punkter - selv om du ikke bliver lige så god til det som Maya

HURTIG, SMIDIG, STÆRK

Det vil vi alle gerne være. Men vi kan finde glæde ved bevægelse, selv om vi ikke er født hurtige, smidige og stærke.

Nogle mennesker, som f.eks. Maya på billedet, har en vuggegave med en fysik, der er “atletisk”. Hun er god til hurtige præcise bevægelser, også når det kræver styrke. Hun får hurtig effekt af træning – både styrke- og konditionstræning – og så tåler hun store mængder træning uden at blive skadet og øm.

Ikke ALLE har den vuggegave og nogle mennesker har oplevelsen af, at det er rigtigt svært for dem at blive stærke eller få bedre kondition.

Tidligere talte man om såkaldte “non-responders”, der tilsyneladende ikke fik den tilsigtede effekt af træning. Noget forskning sætter spørgsmålstegn ved det – mere om det i et andet blog indlæg.

DET vigtigste budskab er: uanset hvad du er god eller dårlig til, har du glæde af træning hos Løft for Livet – bare du gider dukke op og motionere sammen med andre.