I september tilbragte jeg en fantastisk weekend på Sportshøjskolen i Aalborg, sammen med 12 andre fysioterapeuter fra Danmark, Singapore og Island – og ikke mindst underviseren Dr. Merv Travers fra Australien.
Det var to dage PAKKET med VIDEN og PRAKSIS om styrketræning anvendt i rehabilitering, genoptræning og forebyggelse. Øvelsesvalg, dosering og tilpasning af træning som led i det daglige arbejde med klienter og patienter var emnet. Evidensen blev gennemgået og gav nogle overraskende resultater.
Jeg har været løbetræner i 14 år og blev på dette kursus GANSKE overrasket over, at når forebyggelse af løbeskader udsættes for forskning, så kan man faktisk ikke forebygge løbeskader! Uanset om man trappede langsom op i træningen, lavede balance øvelser, udstrækning, massage eller andre tiltag, vi sædvanligvis gør for at forebygge skader hos løbere, blev nogenlunde lige mange skadet af løbeopstart. Også hvis tiltagene blev kombineret!
Så nogle mennesker tåler bare at løbe, mens andre ikke gør. HELDIGVIS kan du lave så meget andet motion – og jeg blev bekræftet i, at det vigtigste ikke er at man laver en bestemt type sport, træning eller motion – man at man gør noget!
Så start med noget, se om du kan lide det og om din KROP kan lide det.
Her hos mig, bliver al træning tilpasset, så man kan holde til det