Vinteren nærmer sig

Det betyder mørkere og køligere vejr – og for rigtigt mange mennesker, betyder det også mindre udendørs tid, færre minutter med bevægelse og MANGE flere minutter i sofaen.

Motion og bevægelse er GODT for både kroppen og psyken. Døjer du med nedsat energi og glæde i de mørke måneder? Prøv i denne vinter at få bevæget dig mere end du plejer. Det behøver ikke være løbetur om morgenen i regn og rusk, men måske et kort tur udenfor i frokostpausen – gå lidt længere når du har muligheden ved f.eks. at stå af et stoppested tidligere eller gå en lille omvej hjem fra stationen eller bussen.

Weekenden eller en fridag er en rigtig god mulighed for at få noget bevægelse i kroppen og lys i øjnene – vær udenfor så meget som muligt!

I træningen her os Løft for Livet betyder vinteren lidt mere tøj på, men stadig dødløft, squat, stem, bænkpres og alle de andre øvelser, der gør os stærkere og i bedre form.

Hen over efteråret og vinteren kommer vi på holdene til at lave max i dødløft og i stem.

Den individuelle træning er – helt naturligt – tilpasset individuelt. Der er mulighed for, at porten bliver lukket, hvis vind og nedbør generer.

HAR DU BRUG for et træningsfællesskab? Så se under holdtræning, hvor der er ledige pladser. Det er GARANTERET, at du får rørt dig og grinet.

Vil du hellere træne alene? SÅ book en træningsopstart, hvor vi laver en GRUNDIG gennemgang af dine forudsætninger, mål og muligheder – for at lave en fælles plan.